Stadig overraskende stor fremgang for liveshopping

Det er kun en ”Døgnflue”! Ja, liveshopping er blevet kaldt meget af folk, der ikke I deres vildeste fantasi troede at vi danskere ville fortsætte med at liveshoppe efter Corona.

Men andelen af danskere, der liveshopper, vokser helt vildt, hvilket fremgår af den nyeste E-handelsanalyse fra Dansk Erhverv.

Her fremgår det at hver femte dansker har liveshoppet de seneste tre måneder, hvilket er en markant fremgang fra sidste år.

 

 

Større fokus på tid og tilbud 

Liveshopping slog for alvor igennem under Corona på grund af kundernes behov for underholdning og inspiration i en til tider kedelig hverdag med lukkede butikker.

Dette ønske om at bliver underholdt og få inspiration er stadig en af årsagerne til, at danskerne liveshopper, men de mister betydning, og i stedet vinder muligheden for at spare tid og penge frem.

 Hvis vi dykker ned i årsagerne til at fortsætte eller for nogen butikker at begynde på liveshopping er der godt nyt for butikkerne (se figur nedenfor).

Nogle af de vigtigste årsager er dels at der skal være events eller tilbud, som man ellers ikke kan få til hverdag. Derudover er det en fordel at kunderne kender den fysiske butik i forvejen, men grundet tid har de ikke altid mulighed for at komme forbi butikken. Det underbygger den sidste årsag at det generelt er nemmere og mere bekvemt at liveshoppe ift. at komme fysisk i butikken.


 

 

Alle er vilde med liveshopping 

I nedenstående figur fremgår det hvilke af butikkernes målgrupper der oftest gør brug af liveshopping, hvor det er de unge samt børnefamilierne der viser den største lyst, da det er bekvemmeligt og tidssparende.


Så liveshopping er i rivende udvikling og er en spændende mulighed for butikkerne at kombinerer det bedste fra den fysiske og den digitale verden, som en supplerende salgskanal. Her har butikken med deres viden muligheden for at levere en værdiskabende oplevelse og dermed fastholde deres kundeskare og nå ud til flere.