Trendforsker om kedelige butikker

Flere ser nethandel som en trussel mod lokale butikker

Handel på nettet går ud over lokale butikker, mener et flertal af danske forbrugere. Men skaden er ikke så stor igen, mener direktør.

Ifølge tal fra den årlige E-handelsanalysen, som Dansk Erhverv udgiver, mener flere danskere, at nethandel gør livet sværere for de fysiske butikker.
På udsagnet Nethandel går ud over de lokale fysiske butikker, svarer 32 procent meget enig, mens 56 svarer enig. Det er lidt flere end året før.
E-handelsdirektøren i Dansk Erhverv, Niels Ralund, ærgrer sig over tallene. Han mener ikke, at skaden er så stor igen.
– Det vil være naivt at sige, at e-handlen ikke spiller en rolle i forhold til mindre, lokale butikker, der lukker, men jeg mener, at ”vi” får en større del af skylden, end vi burde, siger han.
– I mine øjne burde vi tale mere om de mange fysiske butikker, der udnytter de digitale muligheder. Det er der mere perspektiv i, for tallene viser tydeligt, at forbrugerne i mindre grad skelner mellem, om de handler online eller fysisk – den holdning kan alle andre aktører lære af, siger Niels Ralund.
På den anden side mener et klart flertal, at nethandlen forbedrer indkøbsmulighederne i udkantsområderne. 23 procent er meget enige i det udsagn, mens 64 er enige.

Del indlægget med andre der kunne få glæde af det

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email