Nye tal: Netbutikkerne er på vej mod en mager julesæson

Så blev det alligevel jul i dansk nethandel: De kedelige salgstal fra starten af måneden er afløst af en god slutspurt.

Årets julesalg på nettet udvikler sig nærmest som plottet i en tv-julekalender.

De første målinger var en sløj omgang. Måske skulle det slet ikke blive rigtig jul for landets netbutikker, fordi danskerne var ramt af inflation og i øvrigt havde købt sig mætte under black friday.

Men nu viser en opgørelse fra uge 50, at julehandlen er oppe på sidste års rekordniveau. Det skriver Dansk Erhverv, som bruger data fra S360 Shopping Index.

Både antallet af handler og den kontante omsætning ligger på indeks 100.

– Uden at være jubeloptimist på medlemmernes vegne, vil jeg tillade mig at have et lille smil om munden i denne uge, siger Niels Ralund, der er e-handelsdirektør hos Dansk Erhverv::

– En fremgang i indekstal for antal transaktioner fra 90 til 100 – og endnu vigtigere – en stigning i omsætningstallet fra indeks 80 til indeks 100 sammenlignet med sidste år, er alt andet lige fantastisk læsning og det, vi krydsede fingre for, da vi fik tallene i sidste uge, siger Niels Ralund.

S360 Shopping Index henter oplysninger fra en række danske e-handelsvirksomheder, og her fremgår det, at omsætningen i uge 48 og 49 blot lå på indeks 85 og 80, mens den i uge 50 var oppe på 100.

Del indlægget med andre der kunne få glæde af det

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email