
Ny app hjælper forbrugerne med at få penge retur på nedsatte varer!
Tjommi er en ny app som hjælper forbrugerne med at få deres penge retur, når butikkerne sætter priserne ned
Forbrugerne kan fremover læne sig tilbage og bare vente på, at pengene kommer ind på deres konto. App’en anvender forbrugerens e-mail og sørger selv for at scanne nettet for prisfald og sende e-mails på vegne af forbrugeren.
Det vil fremover ligge et betydeligt pres på butiksejerne, hvor kunderne selv tidligere skulle huske at komme retur med produktet eller sende de nødvendige oplysninger per e-mail.
Hvordan virker App’en
App’en benytter sig af gældende regler for prisgaranti, fortrydelses ret og aftalt returret.
Udbyderen af appen, lover med følgende udsagn forbrugerne:
- Få dine penge tilbage
Vidste du, at du kan få dine penge tilbage, hvis prisen falder efter dit køb? Vi hjælper dig med at få denne forskel tilbage. Automatisk! - Få altid den bedste pris
10% af alt du køber falder i pris efter dine køb. Vi henter automatisk prisforskellen tilbage til dig. - Sign up med din e-mail og få dine penge tilbage automatisk.
1) Vi henter dine kvitteringer fra din e-mail, 2) Vi scanner markedet 24/7 for bedre priser på dine køb, 3) Vi kontakter butikken på dine vegne og sikrer os, at du får refunderet dine penge.
Prisen for det er 25% af det (eventuelt) tilbagebetalte beløb.
Men hvad har forbrugerne egentlig krav på?
- En erhvervsdrivende har ikke pligt til at oplyse en forbruger om, at en vare kommer på udsalg. Forbrugeren har derfor ikke ret til erstatning eller et afslag i prisen, hvis en vare bliver sat ned efter købet.
- Nogle butikker giver prisgaranti ell. lign., der kan give forbrugere ret til at få differencen udbetalt, hvis samme vare kan købes billigere hos andre erhvervsdrivende inden for en vis frist. Der er normalt betingelser knyttet til en prisgaranti, og forbrugeren skal godtgøre, at betingelserne for at gøre garantien gældende er opfyldt.
- Hvis en vare er købt på nettet, har køberen 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesretten forudsætter, at forbrugeren giver klar besked om, at han fortryder, ogat forbrugeren returnerer varen til den erhvervsdrivende inden 14 dage efter, at han eller hun har fortrudt. Nogle erhvervsdrivende vil måske hellere udbetale en pris difference, end at tage varen tilbage.
- Hvis en forbruger har taget en vare i brug, inden købet fortrydes, kan den erhvervsdrivende foretage fradrag i købsprisen svarende til værdiforringelsen.
- Mange fysiske butikker yder helt frivilligt returret. Udnyttelse af returretten forudsætter dog oftest, at en række betingelser, som den erhvervsdrivende har fastsat, er opfyldt. Betingelserne kan være, at varen bliver returneret inden for en vis frist, og/eller at den er ubrugt.
Del indlægget med andre der kunne få glæde af det